• Digital radio i bilen

DU KAN HØRE DIGITAL RADIO I DIN BIL MED


SMARTPHONE

DIGITAL BILRADIO

DAB+-adapter

SÅDAN LYTTER DU
TIL DIGITAL RADIO
I DIN BIL

Vidste du, at din mobil også er en bilradio?

Med digital radio i bilen kan du lytte til dit yndlingsprogram, når det passer dig – du kan høre radio live, som podcasts eller lytte til tidligere sendte programmer.

Du kan få alle fordelene ved at lytte til digital radio i bilen ved blot at bruge din smartphone. Det eneste du skal gøre er at finde dit yndlings- program på din smartphone og koble telefonen til bilens lydanlæg.

Vil du vide mere om, hvordan du hører digital radio i din bil? Klik her

DIN MOBIL ER OGSå EN BILRADIO

Du kan få alle fordelene ved at lytte til digital radio i bilen ved blot at bruge din smartphone. Det eneste du skal gøre er at finde dit yndlingsprogram på din smartphone og koble telefonen til bilens lydanlæg.

Hvis radioen i din bil har bluetooth, kan du benytte bluetooth til at forbinde din smartphone til radioen. Tjek om bluetooth er aktiveret på din smartphone og i bilen. Når bluetooth er aktiveret på telefonen, søges der automatisk efter bilradioens bluetooth. Tryk på enheden – forbind og nyd dit yndlingsradioprogram i bilen.

Læs mere her

Du kan også lytte til digital radio ved hjælp af et USB-kabel, der kobler din smartphone til bilens lydanlæg. Det kræver bare et kabel, der har én USB-indgang, der sættes i bilradioen og én indgang, der kan kobles til din smartphone. Forbind din smartphone til radioen via USB-kablet og lyt til digital radio på farten.

Læs mere her

Du kan også benytte en AUX-lydindgang, der kobler din smartphone til bilens lydanlæg. Det kræver blot et AUX-kabel, og at der er AUX-indgang i din radio og i din smart-phone. Forbind din smartphone til radioen via AUX-kablet og lyt til digital radio i bilen.

Læs mere her

LYT VIA DIGITAL BILRADIO

De fleste biler i Danmark er udstyret med en FM-radio. Men der findes et stort udvalg af digitale bilradioer, som man kan få installeret i sin bil, også selvom bilen er af ældre dato.

De fleste forhandlere og værksteder tilbyder forskellige løsninger. Tag kontakt til din bilforhandler eller lokale værksted for at høre om mulighederne for at få installeret digital radio i din bil.

Læs mere her

LYT VIA DAB+-ADAPTER

En DAB+-adapter er relevant for dig, hvis du har en FM-radio i bilen og gerne vil lytte til digital radio. Med en DAB+-adapter bliver din FM-radio opgraderet til en DAB+ radio. En DAB+-adapter får strøm via cigarettænderen og signalet modtages via en selvklæbende antenne, der monteres på indersiden af forruden langs stolpen i højre side af bilens forrude.

Vigtigt: Du skal være særlig opmærksom på antennemonteringen, da en ringe monteret antenne går stærkt ud over signalet. Tag kontakt til din bilforhandler eller dit lokale værksted for yderligere information om muligheder og montering.

Læs mere her

Kør bil, når du kører bil. Brug ikke din smartphone mens du sidder bag rattet. Tilslut og tænd for din digitale radio, inden du starter bilen. Og få hjælp af en medpassager, hvis du ønsker at lytte til et nyt program, mens du er på farten.

Find flere gode råd på www.sikkertrafik.dk

Der findes flere muligheder for at få trafikinfo i bilen, selv om man ikke lytter til FM-radio

Hent Trafikinfo som app og få trafikmeldinger automatisk Med app’en ”Trafikinfo” kan du få de seneste trafikmeldinger via push-beskeder på din smartphone eller få dem læst højt, mens du kører, så du kan holde øjnene på vejen. Du kan tilmelde dig push-beskeder i et bestemt tidsrum for netop din rute eller dit område eller følge en enkelt melding og få besked, når der sker ændringer i den.

Du kan også få DR P4 Trafiks trafikmeldinger afspillet automatisk undervejs – baseret på din position. Du kan også høre de seneste meldinger fra P4 Trafik, inden du kører hjemmefra. App’en kan downloades gratis i både App Store og på Google Play.