• På smart-tv

Hvis du har et smart-tv, der er koblet til internettet, kan du let bruge det til at høre digital radio. På et smart-tv kan du downloade forskellige radioapps, som du hurtigt og nemt kan tilgå. Du kan finde apps, der kan modtage bestemte kanaler, ligesom flere musikstreaming-tjenester tilbyder radiokanaler baseret på din musiksmag.

Du finder alle tilgængelige apps i tv’ets app-sektion. Vær dog opmærksom på, at udbuddet af apps varierer fra model til model. Skulle en app ikke være tilgængelig i tv’ets app-sektion, kan du via en ekstern enhed (fx Google Chromecast eller Apple TV) sende det digitale signal fra din smartphone eller tablet til dit smart tv og lytte til radio på den måde.