• Digital radio via DAB-adapter

Med en adapter kan du beholde bilens nuværende radio. En adapter opgraderer din FM-radio til DAB+, og du vælger selv, om løsningen skal være synlig eller skjult.

En DAB-adapter får strøm via cigarettænderen, og en selvklæbende antenne kan diskret klistres på indersiden af forruden langs stolpen i højre side. Adapteren modtager så DAB-radiokanaler og konverterer signalet til FM, som bilradioen kan tolke. En DAB+-adapter kan købes fra ca. 450 kr. og opefter.

Vigtigt: Du skal være forsigtig med antennemonteringen, da en ringe monteret antenne går stærkt ud over signalet.

Tag kontakt til din bilforhandler eller dit lokale værksted for yderligere information om muligheder og montering.