• Digital radio via digital bilradio

Digital bilradio

De fleste biler i Danmark er udstyret med en FM-radio. Men der findes i dag et stort udvalg af digitale bilradioer, som man kan få installeret i sin bil, også selvom bilen er af ældre dato. Mange forhandlere og værksteder har løsningerne klar, så de kan hjælpe dig til at finde en digital bilradio, der passer til netop din bil – uanset hvor gammel den måtte være. Bilmærker som Toyota, Ford, Hyundai m.fl. tilbyder skræddersyede digitale radioer til alle deres modeller. Flere bilmærker på markedet har allerede digital radio i deres nye modeller som standard eller tilbyder eftermontering.

Vigtigt…

Uanset hvilken løsning, du vælger, skal du være forsigtig med antennemonteringen, da en ringe monteret antenne går stærkt ud over signalet. Tag kontakt til din bilforhandler eller dit lokale værksted for yderligere information om dine muligheder.