mereRadio samler endnu flere danske radiostationer

Ved lanceringen i september tilbød mereRadio alle de danske nationale og lokale kommercielle stationer en fælles distributionsplatform. Nu bliver der også mulighed for at de mange mindre ikke-kommercielle kanaler bliver tilgængelige i tjenesten.

SAML (Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet) og mereRadio har indgået et samarbejde om at distribuere de lokale ikke-kommercielle radiostationer De første seks stationer og sendesamvirker er allerede tilgængelige og mange flere vil blive tilføjet i løbet af sommeren. 

Ikke-kommersielle

Disse ikke-kommercielle stationer kan allerede lyttes til via mereRadio:

  • Sendesamvirket Djurslandskanalen
  • Voksenradio DK - Frederikshavn Lokalradio
  • Hvidovre Nærradio
  • Sendesamvirket i Fredensborg for Radio Humleborg og Jazzkanalen
  • Radio Jazz København
  • Frederikshavn Cultur og Musik Radio Vendsyssel FM

- Ikke-kommercielle lokal radiostationer er vigtige for mangfoldigheden, ytringsfriheden og demokratiet. SAMLs oppgave er at sørge for bedst mulige vilkår for de lokale medier, vi er derfor glade for samarbejdet med mereRadio, så de lokale stationer bliver mere tilgængelige for lytterne, siger Sekretariatsleder i SAML, Gitte Thomsen. 

Danske radiolyttere kan benytte tilbuddet gennom mereRadio appen og mereRadio.dk, men også via smartspeakers som Sonos, Bose og Google Home, samt i bilen via Apple CarPlay og Android Auto.

- Vi er meget tilfredse med at kunne tilbyde et endnu større udbud af dansk radioindhold, specielt i disse tider, hvor danskerne søger mere lokal information end nogensinde, siger Formand for mereRadio, Direktør i Danske Medier, Marianne Bugge Zederkof.

Andre artikler